Scroll
Autohuset Vestergaard

Autohuset Vestergaard

I en branche med rødder i klassisk markedsføring og kommunikation har det været et must for Autohuset Vestergaard at få tilført bilhuset lige præcis det moderne, nytænkende og fleksible udtryk, der får dig til at tænke wauw

I en branche med rødder i klassisk markedsføring og kommunikation har det været et must for Autohuset Vestergaard at få tilført bilhuset lige præcis det moderne, nytænkende og fleksible udtryk, der får dig til at tænke wauw! Et udtryk, der bygger på en lang række micro-interaktioner og effekter, der giver dig en levende oplevelse af websitet – en oplevelse, der differentierer sig så meget fra de oplevelser, du bliver mødt med hos andre bilforhandlere, at du husker Autohuset Vestergaard – og ikke mindst interagerer med bilhuset.

Løsningen består af:

  • Digital strategi og forretningsudvikling inklusiv workshops
  • Digitalt design
  • CMS implementering, Umbraco CMS inkl. specialdesignede integrationer som online bookingsystem og brugerorienteret segmentering og filtrering
  • Implementering af PIM-system til optimering og vedligeholdelse af produktdata

Et oplevelsessite med brugerdefineret fokus

Da Autohuset Vestergaard kommer til LAIT, har bilhuset i et vist omfang en lukket og standardiseret website-løsning med sig i bagagen. En løsning i tråd bilhuses og som Autohuset Vestergaard ikke selv har mulighed for at løfte til det niveau, de ønsker at være på i deres digitale kommunikation. Autohuset Vestergaard kommer derfor til os med et ønske om at få bygget en spritny løsning fra bunden med det formål at kommunikere salg af nye og brugte biler på en måde, markedet endnu ikke har set.

I tæt dialog med Autohuset Vestergaard skaber vi en oplevelsesbaseret Umbraco-løsning, hvor brugerne af websitet nu kan få nye såvel som brugte biler præsenteret via personlig segmentering, filtrering og gennem oprettelsen af din egen bilagent. Ydermere skaber vi et online bookingsystem til autohusets 10 værksteder, der giver dig mulighed for at booke en værkstedstid direkte i værkstedets kalender. Du kan altså se præcist hvornår, værkstedet har ledige tider og booke den tid, der passer dig. Står du imidlertid og har akut brug for hjælp, vil en akut bestillingsfunktion sørge for, at du får hjælp hurtigst muligt.

Værktøj til leadgenerering: Autohuset Vestergaard tilgodeser dine behov via din adfærd på websitet

Leadgenerering er essentielt – også i bilbranchen. Det unikke ved Autohuset Vestergaards Umbraco-løsning er derfor blandt andet, at bilhuset nu kan samle leads op i forhold til din adfærd på websitet. Uanset om du udelukkende udfører søgninger på nye biler og måske booker en prøvetur, eller om du er på sitet for at booke en tid på et af værkstederne, har Autohuset Vestergaard mulighed for at afdække dine eksakte behov via din adfærd på websitet.

Hos LAIT har vi været med i alle steps fra afdækning af den digitale strategi og forretningsudvikling til digitalt design, CMS-implementering og implementering af PIM-system og specialintegrationer, der blandet andet sikrer Autohuset Vestergaard den rette byttepris i salgsøjemed – og som tilgodeser dine behov for information via segmentering og filtrering. Og netop derfor har afklaring i forhold til brugervenligheden været essentiel og afgørende.

En teknologimæssig brush-up fremtidssikrer Autohuset Vestergaards digitale tilstedeværelse

Via online identitetsudvikling har Autohuset Vestergaard i dag til huse på en opdateret og fremtidssikret platform, som er let og overskuelig at håndtere for bilhusets redaktører. I et brugervenligt design bliver såvel redaktører som kunder præsenteret for et nuanceret billede af bilmarkedet, hvor nye og brugte biler sidestilles på tværs af bilmærker. Og i præsentationen af de enkelte bilmærker arbejder vi med at tilgodese den visuelle kommunikation og identitet, de enkelte mærker bygger på i en oplevelsesbaseret visuel retorik. Besøger du eksempelvis KIAs univers er den visuelle stil og tone bygget op omkring KIAs røde signaturfarve.

Optimeringen af Autohuset Vestergaards digitale forretningsgange via egenudviklet PIM-system

For at kunne håndtere alle de data Autohuset Vestergaard modtager og dermed digitalisere bilhusets forretningsgange, har vi implementeret et PIM-system - et system, til optimering og vedligeholdelse produktinformationer. Her samles og beriges data omkring nye og brugte biler. Produktinformationerne præsenteres herefter forskellige steder på websitet - i forskellig kontekst. På den måde sikres en effektiv vedligeholdelse for de ansvarlige redaktører.

I kommunikationsøjemed er det vigtigt at fremhæve, at den brugerorienterede oplevelsesløsning, vi har skabt i samarbejde med Autohuset Vestergaard, er resultatet af en langvarig rejse, hvor vi har udfordret hinanden og bilbranchen på vigtigheden af at skabe en unik oplevelse for brugerne på sitet og for redaktøren internt i forbindelse med vedligeholdelse.

Om Autohuset Vestergaard

Autohuset Vestergaard en af Danmarks største bilforhandlere målt på antallet af brands, som bilhuset forhandler og har speciale i at servicere på værkstederne i Jylland, på Fyn og Sjælland. Hos Autohuset Vestergaards 11 filialer finder du 12 bilmærker, som alle præsenterer dig for en lang række af såvel nye som brugte biler.