Scroll
Tietgen

Tietgen

Det essentielle i vores samarbejde med Tietgen er at identificere de elementer, Tietgen selv – og ikke mindst brugerne af sitet – har behov for. Overordnet pejler vi os hurtigt ind på, at websitets struktur er for komplekst i forhold til brugervenligheden. Her har Tietgen tidligere opereret med op til 5 niveauer! I vores forretningsmæssige sparring og behovsafdækning sætter vi derfor alt ind på at forsimple brugerrejsen og strukturen.

Link

Se tietgen.dk

Hos LAIT ønsker vi at involvere vores kunder mest muligt i udviklingen af den løsning, vi arbejder på. I samarbejde med Tietgen starter vi derfor ud med at identificere uddannelsesinstitutionens digitale udgangspunkt og de forretningsmæssige mål, der ligger til grund for at skabe et helt nyt website i et nyt design. - For på hvilken måde skal de nye funktionaliteter og designløsning imødekomme brugerne af websitet? Såvel kursister, som studerende og medarbejdere hos Tietgen?

Komplekse integrationer til Tietgens kursusadministrative system og studieadministrative system gør det let både at være bruger af sitet og redaktør

Den samlede løsning til Tietgen er bygget på EPiServer CMS. CMS-platformen bliver typisk anvendt ved implementering af store teknisk tunge løsninger – dette gør imidlertid ikke EPiServer vanskelig at håndtere for Tietgens team af redaktører. Tværtimod. EPiServer CMS giver redaktørerne en lang række muligheder for fleksibilitet i forhold til intern brugervenlighed, de ikke tidligere har haft.

Som et resultat af den forretningsmæssige sparring og behovsafdækning, har vi udviklet en række bagvedliggende integrationer til Tietgens kursusadministrative system og studieadministrative system. Integrationer, som er udviklet med konverteringsoptimering for øje – for at gøre besøgende til kursister og studerende – altså til kunder – og samtidigt servicerer dem bedst muligt.

Særligt i forhold Tietgens 400 kurser fordelt på 9 retninger har vi brugt en del ressourcer på at gentænke den komplette side og udviklet den som en shop-løsning, hvor kursisten både kan filtrere, sortere, søge, tilmelde sig og købe sit kursus.

Med fokus på kampagne-arbejde har Tietgens interne content-teamet nu mulighed for at udføre custom søgninger til differentierede landingssider og dermed lave specifikke søgninger på kurser fra en given periode til en given målgruppe, som skal vises på en specifik landingsside.

Indhold til mange målgrupper skal kunne afkodes hurtigt i et brugervenligt flow

Via workshops får vi identificeret Tietgens interne behov for fleksibilitet i arbejdet med store mængder content samt behovet for tydelige og målgruppe-specifikke indgange til de uddannelser, Tietgen udbyder som handelsgymnasiet, erhvervsuddannelserne EUD og EUX samt en række kurser på Tietgen KompetenceCenter.

Sammen med Tietgen har vi skabt en komplet løsning i et moderne design, som tager udgangspunkt i brugervenligheden af de enkelte målgruppe-specifikke universer – og det gør vi først og fremmest ved at segmentere og tilegne de enkelte universer hver deres farve. Her bliver den mørkeblå farve en gennemgående ledetråd for handelsgymnasiet, mens erhvervsuddannelserne bliver lysere blå og kurserne røde. På den måde har vi sammen oparbejdet en meget struktureret tilgang til Tietgens samlede palet af uddannelser.

Løsningen består af:

  • Digital strategi og forretningsudvikling blandt andet i forhold til segmentering af målgrupper
  • Digitalt design og informationsarkitektur
  • CMS implementering, EPiServer
  • Løbende optimering af den samlede løsning.

Specialløsninger:

  • Komplekst tilmeldingsmodul med custom integrationer til Tietgens kursusadministrative system og studieadministrative system
  • Præsentation af kursusinformation, nyheder og events.