Nøgletalskatalog

Den intuitive løsning
Gennem brugercentrerede workshops og fokuseret UX (user experience) arbejde har LAIT hjulpet Odense Kommune med at definere, designe og udarbejde en ny medarbejderportal.
Løsningen består af:
Brugercentrerede workshops
Rådgivning og sparring med UX designer
Tone, stil og design
Fokus på optimering af nuværende arbejdsgange
Komponentbaseret udvikling til let vedligeholdelse
Dedikeret projektleder hele vejen
Wireframe
Prototype
Processen
Efter et indledende møde med Odense Kommune, hvor ønskerne for systemet blev gennemgået og konteksten for løsningen defineret, gik en analyse af nuværende arbejdsgange og evt. tilsvarende systemer i gang. Baseret på denne analyse og de opstillede ønsker blev en wireframe udarbejdet. En accept af denne er nøglen til det videre arbejde - alternativet er en revurdering af wireframen.
En løsning i tæt samarbejde med brugeren
Ved at arbejde gennem wireframes og prototyper undgås problemstillingen om at udvikle noget, som brugerne ikke accepterer eller ikke forstår. Inden udviklingen påbegyndes skal både wireframe og den efterfølgende prototype godkendes. Prototypen fik Odense Kommune personligt lov til at gennemgå i deres eget miljø. Herfra har man mulighed for at teste kerne funktionaliteten og designet hertil inden det udvikles. Prototypen blev også gennemgået på en workshop hvor Odense Kommune arrangerede at have nogle kernebrugere til stede således, at det var den helt rigtige løsning der blev bygget til dem.


Teknologien bag
Portalen er bygget i ASP.NET Core som en SPA (Single-page application). En SPA sikrer en hurtigere og mere flydende tilgang, fordi ny data kan hentes uden at browseren skal indlæse siden på ny. Det betyder, at brugeren ikke vil opleve en blank skærm, når der i løsningen her skiftes til en anden side.
Til frontenden er der anvendt Angular - et velkendt JavaScript framework som kan anvendes til at bygge løsningen op af komponenter og dermed spare en masse udvikling.
Hele portalen er integreret op mod Microsoft Azure AD og Microsoft Graph for at skabe mulighed for brugerstyring af rettigheder samt login funktionalitet som er koblet direkte op til den Windows bruger man er logget ind med.
Kvalitetssikring
Udover at inkludere både kunden og brugeren inden udviklingen påbegyndes bliver den udviklede løsning testet af en dedikeret QA medarbejder inden overleveringen finder sted. Da kvaliteten var sikret fik Odense Kommune selv mulighed for at teste inden launch (løsningen overleveres til reelt brug). Når løsningen er taget i brug fortsættes samarbejdet på et rådgivende og supporterende stadie.