Udfordringen
Fusionen mellem to uddannelsesinstitutioner skabte et behov for at samle identitet, indhold og systemer i én sammenhængende platform.
UCL skulle lancere et nyt site hurtigt – uden at gå på kompromis med design, brugeroplevelse eller teknisk kvalitet. Samtidig skulle løsningen kunne håndtere store mængder content, flere målgrupper og et højt tempo i både udvikling og redaktionel drift.
Processen
I samarbejdet med UCL og deres bureau var fokus på at give liv til skolens nye digitale identitet i ekspresfart. Ved at bygge en prototype, der tog højde for ønsket flow, navigation og håndtering af omfattende indhold, kunne vi sikre, at både design og funktionalitet understøttede UCLs kommunikationsmål.
Content-teamet arbejdede parallelt med udviklerne i backend, mens design og funktionalitet blev testet og prioriteret uge for uge.
Resultatet blev en levende digital platform, der kombinerer hastighed, samarbejde og kvalitet – skabt i tæt partnerskab mellem UCL, deres bureau og LAIT.
Resultatet
Det nye website har gjort det let for studerende, samarbejdspartnere og medarbejdere at navigere, finde information og engagere sig. Den nye digitale identitet afspejler UCL’s professionalisme og tiltrækker en generation af brugere, der forventer enkelhed og tempo.
Den agile proces og det brugervenlige CMS har effektiviseret samarbejdet og skabt en hurtigere time-to-market.
UCL kan nu arbejde fleksibelt med indhold og brugeroplevelse – understøttet af en teknologisk løsning, der vokser med organisationen.