Digital strategi og forretningsudvikling

CMS'et er det fundamentale værktøj bag langt de fleste websites. I CMS'et styres indholdsarkitektur, tekst, billeder, video mm. og det er ofte kommunikationsafdelingens (og dermed redaktørens) primære værktøj i dagligdagen. Der findes utallige CMS'er på markedet, så hvordan vælger man det rigtige?

Hos LAIT har vi arbejdet med CMS'er siden 2007, og vi byggede endda vores eget tilbage i tiden. Det blev dog hurtigt klart, at det var der andre som gjorde bedre, og i dag findes der en lang række CMS-produkter som er meget standardiserede, gennemtestede og modne. Stort set alle websites har brug for en velimplementeret og standardiseret CMS-platform — og netop dette hjælper vi vores kunder med.