Scroll
Senior Client Manager

Senior Client Manager

Du er…

Nysgerrig, visionær og løsningsorienteret.

Sammen med vores CEO repræsenterer du LAIT på den store scene. Du er Grand Master i relationssalg og networking. Du får ansvaret for udvikling af din egen portefølje af kunder og står i spidsen for jagten på nye. Du tager ansvar for et salgsbudget på DKK 20 mio. i 2020 og et markedsføringsbudget og ressourcer, der kan matche ambitionen.

Du kan dokumentere dine gode resultater - ikke nødvendigvis fra den digitale branche, men du er lykkedes med at skabe stærke, værdifulde og langvarige kunderelationer på en stærk brandplatform. Du har ambitioner om at skabe resultater, sætte dagsordenen og følge LAIT helt til tops i en branche, hvor morgendagens forretningsløsninger bliver skabt.

Vi tilbyder…

Løn og bonus, som matcher dine kvalifikationer og vores ambitioner. Derudover får du en uovertruffen pakke med personalegoder, et energifyldt, inspirerende arbejdsmiljø med professionelle og ambitiøse kollegaer og ”sky is the limit” attitude.

LAIT er et digitalt bureau: Vi rådgiver, designer, udvikler...

LAIT er et digitalt full-service bureau, der leverer resultatskabende digitale løsninger til vores kunder og deres forretning. LAIT har vundet 4 Børsen vækst Gazeller i træk og er udnævnt som Succesvirksomhed 2019. LAIT er Ucommerce Powerhouse, kåret til Årets Episerver partner i 2015, er Umbraco Masters og Umbraco Gold Partner. LAIT har vækstet omsætningsmæssigt med over 25% pr. år i gennemsnit over de sidste 5 år, og i seneste regnskabsår var væksten ikke mindre end 43%.

Følg os på vores sociale medier www.facebook.com/LAITApS/, www.instagram.com/laitdk/ og www.linkedin.com/company/lait-dk/ og bliv klogere på hvem vi er.

Vi har et kompromisløst fokus på mennesker, uddannelse og performance:

Mennesker

Vi tror på, at det er medarbejdere med den rigtige personlighed og holdning, mere end det rigtige CV, der skaber vores succes.

Uddannelse

Uddannelse er en integreret del af LAIT. På LAIT Academy uddanner vi os løbende med en ambition om altid at møde kunden med de bedst uddannede eksperter. Vi uddanner og certificerer vores medarbejdere på højeste niveau på alle de webplatforme, som vi tilbyder vores kunder; Umbraco, Episerver, Ucommerce, Struct og InRiver. I 2020 vil alle udviklere hos LAIT være certificerede på højeste niveau hos vores platformsleverandører, hvilket er en enestående position i Danmark.

Performance

Vores leverancemodel skaber sammenhæng og fuld gennemsigtighed gennem forretningen for os selv og for kunden. Fra første kontakt over projektbeskrivelse, produktion og levering til dataanalyse og opfølgning på kundens løsning. Samtidig giver vores model mulighed for tæt dialog mellem alle teams og et kontinuerligt fokus på bevidst træning og forbedring i alle processer.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV til job@lait.dk med emnet "Senior Client Manager". Vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Anders Lund (telefon: 61 77 60 39, email: anders@lait.dk)

Vi glæder os til at høre fra dig.