Kreativ og brugerorienteret UX designer søges

UX Designer

Er du den UX designer, vi mangler på holdet? Så kan du her læse mere om, hvad LAIT kan tilbyde dig.

Vi er et fullservice digitalt bureau med 15 års erfaring i at lave innovative digitale løsninger til vores brede kundeportefølje. Vi tager designprocessen seriøst og vores fokus er altid på brugercentreret design og de visuelle budskaber. Når vi kombinerer forretningsbehov, kundebehov og det tekniske, skaber vi både værdi og de bedste digitale løsninger for vores kunder.

Hvorfor skal du vælge LAIT som din næste arbejdsplads?

Der er mange gode grunde til at vælge LAIT.

Du vil få de bedste kollegaer, man kan ønske sig og du vil blive en del af vores Visual Creators team, som lige nu består af 8 frontend udviklere og 2 UX designere - og ikke at forglemme en god leder, der også selv har designopgaver og er god til at give sparring.

Vi er gode til at være sociale sammen og arrangere alle mulige store og små arrangementer og fester, ligesom der f.eks. er tid til et spil bordfodbold, en gåtur og fredagsbar hver fredag i arbejdstiden.

Vi værner om dit privatliv og din udvikling. Vi tror på et liv ved siden af arbejdspladsen og fleksible rammer, derfor bestræber vi os på at holde os på 37 timer om ugen og at eventuelt overarbejde en uge skal afholdes 1:1 i løbet af de næste uger, så der hele tiden er balance. Vi er generelt meget fleksible, så har du brug for en hjemmearbejdsdag, eller for at møde sent en dag eller gå tidligt, så finder vi altid en løsning på det.

Vi er meget stolte af vores LAIT Academy, der kort sagt går ud på, at du får 4 timers arbejdstid om ugen til at dygtiggøre dig, så vi altid kan gå forrest med de nyeste trends og viden indenfor vores felt. 

Vi har nogle lækre fysiske rammer på havnen i Odense og tilbyder en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og frokostordning.

Hvordan arbejder vi med design?

Vi tror på, at de bedste oplevelser skabes gennem brugercentrerede processer, som fx Design Thinking eller Design Sprint, hvor målet er at få brugerbehov og forrentningskrav til at løbe sammen i den gode bruger- og designoplevelse.

Vores UX designere arbejder tæt sammen med vores kunder, brugere og øvrige interessenter og arbejdsopgaverne veksler mellem analyse, brugerinvolvering, strategisk arbejde og ikke mindst udvikling af designkoncepter, visuelle identitetsprojekter og prototyper.