Vellykket turnaround hos LAIT
TheLaitWay
Digitale specialister
Strategi
Det digitale udviklingsbureau LAIT har gennemført en vellykket turnaround og kan nu præsentere et markant forbedret årsregnskab for 2024.
Samarbejdet gør en forskel
Gert Rasmussen har i tæt samarbejde med ejerkredsen, som består af Bjørn Smidt og Anders Lund, stået i spidsen for en gennemgribende omstrukturering, hvor LAIT har gentænkt måden at drive bureau på. Som en af få spillere på markedet er LAIT begyndt at tilbyde digitale løsninger til en fast pris, og det har gjort en stor forskel.
”Hos LAIT ved vi godt, hvad der holder direktøren vågen om natten, og det er overraskelser. Omkring 20% af alle digitale projekter ender i økonomiske overskridelser og smadrede tidsplaner. Derfor kan man sige, at vores løsning hjælper med at sikre direktøren en god nattesøvn. Med LAIT får de den digitale transformation til en fast tid og fast pris uden overraskelser, og det har været stærkt medvirkende til, at vi har lukket en lang række aftaler i 2024,” fortæller Gert Rasmussen.
”Ud over de faste priser, har vi også skærpet vores kommercielle fokus, hvor vi først og fremmest har øje for at skabe værdi for vores kunder ved at udvikle præcis de digitale løsninger, som skal til for at understøtte kundens strategi.
Vi er ikke sat i verden for at vinde priser, men for at sætte digital handlekraft bag kundernes forretningsplan,” udtaler Gert Rasmussen, der af samme årsag har en særlig gruppe af kunder, som bureauet samler på: Glade kunder.
Kunderne i fokus
Den bedste pris vi kan vinde, er når vores kunder kommer igen og igen og ligesom eksempelvis den fynske virksomhed ScanPipe gennem flere år udvikler deres digitale tilstedeværelse sammen med LAIT,” lyder det videre fra direktøren.
Teknologiske trends driver efterspørgslen
Den nye strategi i virksomheden, som har til huse på Havnegade i Odense, har banet vejen for en stærkere og mere fokuseret forretning, og særligt i andet halvår oplevede LAIT markant vækst og øget efterspørgsel fra virksomheder, der ønsker at styrke deres digitale strategi. "B2B-virksomheder har i stigende grad brug for digitale løsninger, der ikke bare følger med udviklingen, men også skaber forretningsmæssig værdi. Vores evne til at levere gennemtænkte løsninger – uden overraskelser – har været afgørende for den tillid, vi har opbygget i markedet," forklarer Gert Rasmussen.
Gennem 2024 har LAIT investeret i øget synlighed og en skarpere markedspositionering, hvilket har resulteret i nye strategiske samarbejder og adgang til beslutningstagere på et højere organisatorisk niveau.
Udviklingen i 2024 har været præget af stærke digitale trends, som har gavnet LAITs forretning. Især B2B e-handel, AI-løsninger og automatisering har skabt øget efterspørgsel på digitale strategier og teknologiske løsninger, der effektiviserer virksomhedernes processer. "Vi ser et skift i B2B-markedet, hvor kunderne i højere grad forventer samme digitale oplevelse, som de kender fra B2C-verdenen.
Brugervenlighed, data og personalisering er ikke længere nice-to-have, men afgørende faktorer for vækst. Det er her, vi gør en forskel," siger Gert Rasmussen, der glæder sig over, hvordan de teknologiske fremskridt har gjort det muligt for LAIT at lave endnu bedre løsninger kunderne.
”Automatisering og AI giver virksomheder mulighed for at arbejde smartere og mere effektivt. Vi har hjulpet vores kunder med at reducere tidsforbrug og forbedre kundeoplevelser blandt andet i form af meget bedre chatbots og automatiserede oversættelsessystemer – og vi ser kun potentialet vokse i de kommende år," konstaterer Gert Rasmussen.
En vigtig milepæl
LAIT betragter det stærke årsresultat som en vigtig milepæl i virksomhedens udvikling, men ambitionen rækker længere. Målet er at cementere positionen som en af de førende digitale udviklingspartnere for B2B-virksomheder.
"Vi er kun lige begyndt. Vores fokus er at fortsætte med at hjælpe virksomheder med at tage det næste skridt i deres digitale transformation – hvad enten det handler om e-handel, AI eller skræddersyede digitale løsninger," siger direktøren, som understreger, at LAITs tilgang til digitalisering handler ikke kun om teknologi, men om at skabe reel forretningsværdi.
"Digital transformation er en proces, der kræver strategisk retning og eksekvering i et kontrolleret tempo. Vi sikrer, at vores kunder får de rette løsninger på rette tidspunkt, så de kan styrke deres position og skabe langsigtet vækst," afslutter Gert Rasmussen.
Skal vi sætte digital handlekraft bag din målsætning?
Hvordan kan vi hjælpe dig videre? Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi sætter strøm til jeres digitale ambitioner.