Succes med din webshop
Superlækkert design, trendy varer og smart funktionalitet - det er bestemt gode idéer til din nye webshop. Men det gør det ikke alene. Erfaringen viser, at din webshops succes ganske simpelt afhænger af en kombination af følgende klassiske købmandsdyder.
Bliv fundet vha. søgemaskineoptimering og annoncering
De potentielle kunder skal kunne finde butikken og butikken skal være åben, når kunderne ønsker at handle. For en webshop betyder dette, at den besøgende enten skal kunne finde butikken på søgemaskinerne eller kende adressen på butikken. Søgemaskineoptimering og markedsføring af ens butik/produkter er vejen frem her. At butikken altid er åben, er netop en af de geniale ting ved en webshop. En fornuftig drift af webshoppen som sikrer tæt på 100% "oppetid" er et "must-have"
Usability og troværdighed
Den besøgende skal føle sig velkommen og skal hurtigt og nemt kunne overskue det at gennemføre et køb. Hele atmosfæren omkring webshoppen skal være troværdig, og samtidig skal produkterne og præsentationen af disse være af en sådan kvalitet, at den besøgende konverteres til en betalende kunde.
Overført til webshoppen betyder dette simpelt og brugervenligt design samt intuitive købs- og betalingsflow. Det er de mest vitale og betydningsfulde indsatsområder for at kunne konvertere en besøgende til en kunde. Det er derfor helt essentielt for webshoppen's succes, at der bruges rigtig mange kræfter på disse områder.
Konvertér dine besøgende til kunder
At øge besøgstal og konverteringsrater er en hel videnskab og der er skrevet tykke bøger om emnerne. Søg, spørg og overvej alt omkring disse ting meget tidligt i forløbet! Også gerne os....
Service og kvalitet
Produktet og den efterfølgede service skal være af en sådan kvalitet, at den besøgende ønsker at handle i butikken igen og samtidig giver gode anbefalinger videre. Umiddelbart ikke noget der hænger sammen med den tekniske del af en webshop, men vær sikker på, at du har en strategi for at gøre det godt her!




