Integration mellem IT-systemer

Integrer alting

Som vi skriver andetsteds, siger verden, at kommunikation er Gud. Her hos LAIT synes vi, at integration er Gud. Hvor fedt er det at have ti, eller bare to systemer, der ikke snakker sammen? Der tvinger medarbejderne til at opdatere flere steder, hvis man altså gerne vil holde sig skarp? Og tit når man det ikke i hverdagens travlhed, eller der tastes forkert.

Vi hjælper dig med at tænke i nedsatte administrationsomkostninger, fornuftige sagshåndteringer og arbejdsgange og mere værdi for din forretning, og vi udvikler de løsninger og integrationsmoduler, der gør din virksomheds hverdag smuk og strømlinet.

Guldkorn: Planlæg, rådgiv, projektstyr, udfør, test og drift

I større integrationsprojekter, som eventuelt også omfatter udvikling af kundespecifik software, er det nemt at køre i hegnet. Har man - måske af misforståede økonomiske hensyn - maksimalt fokus på udførelse, bliver hverdagen hurtigt melankolsk for kunden.

Det lyder voldsomt kedeligt med "struktureret planlægning", "gentagne tests" og lignende koncepter med høje LICS-værdier.

Men vi accepterer faktisk at være lidt kedelige på disse områder…til gengæld har vi ikke én utilfreds kunde, ikke én forfejlet udvikling og ingen løsninger med sidste salgsdato.

Vi sikrer, at vi er enige om, hvordan opgaverne gribes an, og vi bruger vores store erfaring til at sætte dig godt ind i sagerne og rådgive dig om de bedste valgmuligheder. Vi overtager hele projektstyringen, så udførelsen sker til tiden, vi tester omhyggeligt og sørger for, at driften spiller perfekt.

For at sikre os at alle 4 faser lykkes til alles tilfredshed, har vi allieret os med Morten Askholm fra Crevato. Morten hjælper i stort omfang LAIT og vores kunder med sparring, strategiudvikling, projektplanlægning og projektledelse samt test og overlevering.