Kundespecifikke webløsninger - ASP.NET og .NET

Udvikling af kundespecifikke Microsoft .NET løsninger

Vil du høre mere?

Kontakt os for at høre mere om mulighederne. Vi er selvfølgelig altid behjælpelige med svar, råd og vejledning. Naturligvis helt uforpligtende.

For mange er begrebet "kundespecifik software" en halvfarlig ting man helst bør undgå. Der findes tonsvis af eksempler og historier om, hvordan udviklingen af kundespecifik software har medført alverdens problemer i forbindelse med økonomi, tidsplaner og funktionalitet. Det skyldes at det kan være en særdeles "kompleks størrelse" at definere og udvikle robuste systemer, og at ressourcerne der skal kastes i sådanne projekter kan synes store.

Mange ønsker derfor standard systemer og vil ikke høre tale om "kundeudviklet". Dog viser det sig ofte at forretninger før eller siden får brug for IT-systemer der kan opfylde helt specifikke krav. Når man ender i denne situation kan man således vælge én af to muligheder:

  1. Indrette forretningen efter de værktøjer der findes
  2. Indrette værktøjerne efter forretningen

Dette er selvfølgelig firkantet stillet op, og ofte ligger sandheden et sted imellem. Dog er vi af den opfattelse at, man altid bør se IT-systemer som værktøjer der skal fremme forretningen, og det gøres absolut bedst såfremt værktøjerne tilpasser sig forretningen og ikke omvendt.

Med know-how og ordentlig analyse og planlægning behøver udvikling af kundespecifik software ikke at være uoverskueligt og risikabelt!

Hvad kan Lund & Andresen IT levere?

En kundespecifik løsning kan være alt fra en simpel statisk hjemmeside over specielt udviklede Umbraco CMS løsninger til komplekse webshop's med integration til andre systemer. Andre eksempler kan være webbaserede systemer til administration, kundehåndtering, bestilling, lagerstyring eller booking.

Fællesnævneren og målet for vores produkter, er at de skal skabe værdi for vores kunders forretning. Det er værktøjer der øger salg samt fremmer kontakt, kommunikation og service. Ved at nedsætte administrationomkostninger og indføre fornuftige sagshåndteringer og arbejdsgange, leverer vi løsninger der gavner vores kunders forretning og forhåbentligvis hurtigt tjener sig selv ind. Vi er meget bevidste om netop formålet med vores produkter.

Nøgleordene: Planlægning, udførelse, test og drift

Som sagt kan udvikling af kundespecifik software være en særdeles kompliceret affære. Meget ofte har vi hørt om eller set projekter blive udført med maksimal fokus på "udførelse", mens de andre områder glemmes. Denne forglemmelse skyldes ofte økonomiske hensyn hvor leverandør og kunde i fællesskab ikke er enige om hvordan opgaverne gribes an, og hvordan økonomien i udviklingen håndteres.

Lad det være sagt med det samme: Struktureret planlægning og test samt en fornuftig drift kan være dyrt, men ved større projekter er det ingenting i forhold til hvad forfejlet udvikling kan føre til. Derfor lægger vi stor vægt på alle 4 delområder - ja, selve udviklingen er måske endda et af de områder hvor der reelt bruges mindst tid?

For at sikre os at alle 4 faser lykkes til alles tilfredshed, har vi allieret os med Morten Askholm fra Crevato. Morten hjælper i stort omfang LAIT og vores kunder med sparring, strategiudvikling, projektplanlægning og projektledelse samt test og overlevering.

Kundespecifik udvikling på Microsoft .NET platformen

Vores kerneområde er løsninger baseret på .NET platformen. Vores arbejdsområde er især indenfor .NET udvikling tiltænkt webbrug, dvs. ASP.NET. Vi leverer også generel .NET udvikling som f.eks. Winforms.

Der findes utallige værktøjer og teknologier der kan bruges til udvikling af software, og .NET framework'et fra Microsoft er blot ét bud blandt mange. At vi har valgt at basere vores produkter på .NET skyldes:

  • .NET er meget udbredt. I skrivende stund er det sandsynligvis den teknologi der kodes mest software i verden over
  • Teknologien og udviklingsværktøjerne er særdeles veludviklede. Udviklingstiden er derfor mindre og mulighederne flere end ved så mange andre teknologier
  • Det er Microsoft's primære platform til al softwareudvikling. Man kan sige sig selv, at der ligger enorme ressourcer til videreudvikling af teknologien og platformen. Derfor går det hurtigt!
  • Det er det vi kan! Det er det vi har har brugt utallige timer på og det er her vi kender alle tricks. Kort sagt: Det er her vi kan kalde os eksperter uden at blive forlegne.

Meget ofte indbefatter en .NET løsning en backend baseret på Microsofts database-server MS SQL. Ang. udvikling af database-backend er vi selvfølgelig også på hjemmebane.

 
Dankort - logo W3C valid-XHTML logo W3C valid-CSS logo LAIT bruger CO2-neutral hosting